Telepressure og det tveæggede sværd

Under overskriften, der vel mest af alt leder tankerne hen på en sequel til Harry Potter, føler vi, i kraft af, at en del af vores ydelser retter sig mod mailhåndtering, også et ansvar for at fokusere på konsekvenserne af vores ydelser. Hvad nytter det, at vi kan levere ydelser, der understøtter din effektivitet, dit overblik og frigør minimum en halv time for dig hver dag, hvis det blot betyder, at du bruger tiden på at læse eller skrive flere mails?

Vi vil derfor slå yderligere et slag for dels at vælge sine kommunikationskanaler velovervejet og skånsomt, dels at være bevidst om påvirkningen af mailmængden.

Telepressure

I 2015 konstruerede psykologerne Barber and Santuzzi, begrebet “Telepressure” i et forskningsprojekt på Northern Illinois University. De definerede telepressure som “Et pres for at læse og svare hurtigt på meddelelser”. De fandt en klar sammenhæng mellem telepressure og udbrændthed, dårlig søvnkvalitet og fravær på arbejdet. Sidenhen er det blevet knyttet til alle former for beskeder og telefoni. Ordet er overraskende nok ikke synderligt brugt på danske hjemmesider (et google opslag giver blot 8 hits).

Den manglende brug af ordet i hverdagen kan måske være en del af forklaringen på, at der stadig er forbløffende mange virksomheder, der ikke har en klar mail- og responspolitik. Vi har tidligere berørt disse, se her. Når nu der ligger klar viden om de usunde påvirkninger, hvorfor er det så, at det er så vanskeligt at tage fat på?

“…en klar sammenhæng mellem telepressure og udbrændthed, dårlig søvnkvalitet og fravær på arbejdet.”

Det tveæggede sværd

Hvis vi løfter blikket fra indbakken et øjeblik, hvorfor er det så, at en fuldstændig asynkron kommunikationsform som mails triumferer i arbejdslivet? Grundlæggende er det vores opfattelse, at det handler om tilgængelighed og bekvemmelighed.

For mange er mailprogrammet (Outlook, Gmail et cetera) nøglen til hverdagen, det er det første man åbner og de sidste man lukker – hvis det da overhovedet bliver lukket. Det er tilgængeligt gennem hele arbejdsdagen – og for mange også før og efter denne. Det påkalder sig lystigt opmærksomhed gennem diverse lyde, skærminformationer og ikoner (dem skal du altså se at få slået fra).

Vores medfødte effektivitet (som i øvrigt ofte forveksles med dovenskab, hvilket ikke er specielt korrekt) sikrer, at vi selv kommer så let i mål som muligt. Det er vel vanskeligt at være uenig i, at det er svært bekvemmeligt at kunne aflevere en besked, når det passer os og i øvrigt uden at skulle tænke på om modtageren er til stede og det er vel fundamentalt set karakteristika for en mail?

Kombinationen af tilgængelighed og bekvemmelighed i en ofte presset hverdag er nok en af de væsentligste årsager til, at det er så pokkers svært at få nedtonet brugen af mails selvom vi ofte selv sukker over mængden af disse og af og til føler presset for at håndtere dem hurtigst muligt.

Bryd vanen

Ovenstående betragtninger er her på udkanten af sommerferien et indspark til at nedtone bruge af mails. Få drøftet i virksomheden, hvad god mailadfærd er og hvis ikke det kan lade sig gøre, så få lavet en aftale i egen afdeling. Lidt har også ret.

Du kan se eller gense vores tidligere betragtninger om hensigtsmæssig mailadfærd her: Ledelsespåvirkning på mailmængde, konsekvenser af manglende svar og fordelene ved præcise mails.

Vi vil slutte med at fremhæve en kapacitet på området herhjemme: Imran Rashid. Han har dels skrevet bogen ”Sluk – kunsten at overleve i et digitalt samfund”, dels driver han hjemmesiden sunddigital.dk. Vi anbefaler et besøg begge steder. Der er masser af gode råd og tanker at hente.

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn
Del på email
Email

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Inspiration og kreditering

Inspiration til denne blogpost er hentet mange steder fra. Først og fremmest fra hverdagen i de virksomheder vi kommer i, men også fra forfattere og forskere. Her særligt: Barber og Santuzzi, Daniel Kahnemann og Imran Rashid. 

Scroll til toppen

Hvad er din største udfordring lige nu?

Fortæl os det, måske kan vi hjælpe...
klik på en af figurerne til højre

Hvis du vil tilbage til siden, klikker du i det mørke felt ovenfor.