Hvis vi løfter blikket fra indbakken et øjeblik, hvorfor er det så, at en fuldstændig asynkron kommunikationsform som mails triumferer i arbejdslivet? Grundlæggende er det vores opfattelse, at det handler om tilgængelighed og bekvemmelighed.

For mange er mailprogrammet (Outlook, Gmail et cetera) nøglen til hverdagen, det er det første man åbner og de sidste man lukker – hvis det da overhovedet bliver lukket. Det er tilgængeligt gennem hele arbejdsdagen – og for mange også før og efter denne. Det påkalder sig lystigt opmærksomhed gennem diverse lyde, skærminformationer og ikoner (dem skal du altså se at få slået fra).

Vores medfødte effektivitet (som i øvrigt ofte forveksles med dovenskab, hvilket ikke er specielt korrekt) sikrer, at vi selv kommer så let i mål som muligt. Det er vel vanskeligt at være uenig i, at det er svært bekvemmeligt at kunne aflevere en besked, når det passer os og i øvrigt uden at skulle tænke på om modtageren er til stede og det er vel fundamentalt set karakteristika for en mail?

Kombinationen af tilgængelighed og bekvemmelighed i en ofte presset hverdag er nok en af de væsentligste årsager til, at det er så pokkers svært at få nedtonet brugen af mails selvom vi ofte selv sukker over mængden af disse og af og til føler presset for at håndtere dem hurtigst muligt.